Ny hest til René Kjær

Med opdrætteren Maren Hoever blandt medejerne er fireårige Twin Peak blevet anpartshest hos René Kjær.

Det er foreløbig blevet til otte starter for den tyskfødte hest, og det har resulteret i to sejre. En i Tyskland og en i Odense.

»Den er blevet lavet til en anpartshest (Stald Kjærgo – red.) med både danske og tyske anpartshavere«, forklarer René Kjær.

»Opdrætteren Maren (Hoever – red.) har fået Key Largo, som tidligere har været hos os, tilbage«, afrunder René Kjær.

Key Largo var for nogle år siden den oftest sejrende hest i løbet af en sæson på Lunden.