Jule/nytårshilsen 2021
Staldens egne heste
Atletico sluttede karrieren i 2020 og blev i 2021 solgt som hyggehest til Ulla Olsen.
Figaro Sølvtop 2021 blev helt fantastisk for Figaro Sølvtop. Han tog 5 sejre i blot 10 starter samt en 2. plads. Han tjente 70.000 kr. og satte ny personlig rekord 14.9 på 2.500 m auto start og besatte ved den lejlighed en flot 2. plads i Derbyprøven! Det er første gang Stald Kjærgården har kvalificeret en egen trænet hest til Derbyet! Figaro var desværre ikke fin i selve Derbyet og galoperede en mindre placering væk!
First Money Day er afløseren til Atletico I Stald Atletico. Der må siges at have været en del bump på vejen i forhold til at få bragt ham til start! Da han ankom til Stald Kjærgården var han lige blevet kastereret, så der fik han lidt tid til at komme sig. Derefter opdagede vi, at han havde en tand, der sad helt forkert, den fik vi så opereret ud! Da han ikke rigtig fungerede, måtte vi også lige forbi dyrlægen og få ham behandlet hist og pist! Den 26. september blev han endelig godkendt i tiden 20.2. Den 19.12 fik han sin første start for os og via en rigtig flot slutspurt besatte han 3. pladsen i ny personlig rekord 16.4! Vi glæder os til 2022!
Cato Kjærgården startede 6 gange i 2021 uden den store succes!
Key Largo startede 13 gange i 2021 og vandt 2 løb. Han døjede med virus det meste af sæsonen og tjente kr. 35.300. Den seneste sejr kom på Nykøbing F. Travbane den 11. december, hvor han sejrede over 1700 volte start på i tiden 15.2. Han er en aldrende herre og han skylder ikke nogen noget! Vi fortsætter med ham ind i 2022 og stopper med ham, hvis han ikke synes, at det er sjovt mere.
Patch Wibb blev et forvandlingsnummer i 2021. Han udviklede sig til en sejrshest med 5 sejre og 4 anden pladser i 14 starter og en indtjening på 84.750 kr. og forbedrede sin rekord til 12.6. De første par starter var han nærmest løbsk, når starten gik, men viste utrolige fartressourcer. Efter udstyrsændringer og lidt bedre kendskab til ham, lykkedes det at få ham mere samarbejdsvillig – dog kan hans temperament stadigvæk godt drille.
Staldens heste har samlet indløbet kr. 193.926
Sejrsprocent på 30 i 40 starter!!
Det er en vildt flot sejrsprocent og den bedste til dato!
René har dags dato indkørt 3.496.000 til hesteejerne, hvor der resterer få løbsdage i 2021 for hans vedkommende.
Sejrsprocenten er fine 18 % i år og i skrivende stund er der bogført 145 sejre, 119 2. pladser & 95 3. pladser!
LANDSCHAMP 2021! Nærmeste forfølger er på 121 sejre i skrivende stund.
Championater på Billund Travbane & Nykøbing F. Travbane.
Kjærgården vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en dejlig jul og et rigtig godt nytår fyldt med glæder og lykke.
Tak til sponsorer & samarbejdspartnere *uden Jer – ingen René Kjær*