Event Eksperten – ny medsponsor

René Kjær har skiftet lidt ud på sponsorfronten, hvor Event Eksperten nu indgår i gruppen af sponsorer sammen med Bet25, Nordbornholms Byggeforretning og Krafft.

Det er dog fortsat Bet25, der er hovedsponsor for den firedobbelte danske mester René Kjær, mens Event Eksperteren vil blive repræsenteret på diverse udstyr.

»Jeg ser frem til at kunne vise Kim Kærslunds firma Event Eksperten frem og det kommer vi jo også til i løbene«, udtaler René Kjær.

Kim Kærslund er nemlig samtidig ny hesteejer hos René Kjær, der har fået den fireårige High Class Photo i træning. En hest, som han har vundet to gange med.

»Hesten har været forbi dyrlægen til tjek, og der går noget tid før vi ser ham på startlisterne«, fortæller René Kjær.

I den senere tid er priserne på blandt andet foder, el med videre faldet, og det kommer nu også hesteejerne hos den fynske træner til gode.

»Vi har valgt at nedsætte prisen for heste i træning fra 240 kroner til 220 kroner plus moms om dagen«, afrunder René Kjær.